Klangbad

Lyt til beroligende og blide toner fra syngeskåle og klangskåle. Sans vibrationerne i gulvet og mærk stemningen i lokalet, når samklange skålene imellem opstår. Oplev lydbølger og frekvenser pakke dig nænsomt ind med lyde. Og befri tankernes strøm og kroppens spændinger, mens du oplever nuets kraft.

Medbring liggeunderlag og tæppe, hvis du vil ligge ned – eller kom blot uden, hvis du hellere vil sidde på en stol under klangkoncert og Klangbadet, der spilles op af mere end 55 syngeskåle og klangskåle, klokker, sansula, rainstick og gong.

Klangskålene afgiver beroligende frekvenser, toner og lydbølger, som får os til at slappe af, geare ned og lande i kroppen. Vi bliver nærværende og bevidst til stede i nuet. Tid og sted forsvinder.

Koncertens klange inviterer dig til at slippe tanker og bekymringer – en ideel måde, hvorpå du kan detoxe og rense ud i spændinger og ubalancer i krop og sind, tanker og følelser – gøren og laden.

Kort sagt er klangkoncert og Klangbad for dig, der savner
– ro og nærvær
– at kunne frigøre tanker og bekymringer
– afspænding og afstressning
– lyden af klangskåle og syngeskåle
– overskud og energi

Jeg er taknemmelig over den seneste meget feed back og ros mht tidligere klangkoncerter og klangbads oplevelser. Jeg siger tusinde tak til dig, der gang på gang har opfordret mig til at arrangere klangkoncert & klangbad. Jeg glæder mig til vi ses igen.

 

– tryk her og du kommer til begivenheder på facebook


 

 

 


 

Klangbad – 3 lektioners intro workshop

Workshoppen for dig, der savner ro, nærvær og livs vitalitet. ❤️

Vi kommer omkring flg:
• Hvad er klangbad?
• Og hvad er klangskåle, syngeskåle og fuldmåneskåle egentligt…
• Hvordan bruger jeg skålene som terapeutisk lyd redskab?
• Og hvordan foregår et klangbad?

Det og meget mere får du indblik i på de tre lektioner som workshoppen varer.

Klangmassage præsenteres kort, så du får indsigt i forskellen på klangbad og Klangmassage. Læs gerne mere bloggen her 

Hvem kan deltage spørger du sikkert…
Det kan du, som har interesse og nysgerrighed indenfor klang, lyd og behandling.

Du kan låne klangskåle hos mig under kurset og du er også velkommen til at købe dem jeg har med, hvis du forelsker dig i een skål, der bare taler til dig.

Jeg glæder mig til at vise dig alle mine medbragte skåle og at lade dig søge ned og ind i klangenes lydbølger med de øvelser og den viden, jeg har med til dig. Udforsk mine kurser her

Klangbad er særligt gavnligt for personer der døjer med:
• bindevævslidelser
• bekymringer og tankemylder
• PSTD
• Kræft
• uro i krop og sind
• angst og socialangst
• takstile forstyrrelser
• chok, traumer og overgreb.
• Tinnitus og/eller hørenedsættelse

Ellers virker klangbad vitaliserende og styrkende, beroligende og nærværskabende, afbalancerende og befordrende.

Intro workshoppen giver dig indblik i behandling med wellness for øje. Når du har fået indblik i de grundlæggende teknikker kan du fortsætte og lære mere specifikke behandlingsmetoder, der specialiserer sig indenfor fx. Tinnitus eller chok og traumer.

Jeg glæder mig til at guide dig igennem klangenes mirakuløse virkninger.

Selvom du er på kursus for at give noget til andre, så får du helt bestemt en masse til dig selv under kurserne.

Lad dig hengive dig til klangene. ❤️

Bedste Klanghilsner

Anne Viese
Www.klang-oplevelser.dk

PS. Send gerne en sms hvis du har yderligere spørgsmål: 60661631

Klangmassage: Er en behandlingsform med klangskåle fysisk på kroppen. Individuel behandling, der ikke er terapeutisk, men udelukkende ses som wellness for den enkelte person.

Klangmassør Anne Viese tilbyder klangmassage

Klangmassør Anne Viese tilbyder klangmassage

Typisk for en behandling med klangmassage, er at du kommer til klinikken. Jeg fortæller kort om klangskåle og du sanser klangskålenes vibrationer inden du kommer op på massagebriksen, hvor den samlede behandling kan varer fra ca 30 – 60 minutter. Vi taler altid lidt sammen inden du får klangmassage, da jeg gerne vil have information om din fysiske såvel som psykiske tilstand. I enkelte tilfælde er der særlige hensyn jeg må tage i forbindelse med klangmassagen, og hvis du fortæller mig det inden jeg går igang med klangmassagen, kan jeg fokusere mere målrettet i min behandling, frem for at bruge tid på selv at sanse hvorpå kroppen du måtte have ekstra brug for massage med klang, eller hvor jeg helst skal undgå at behandle. Din individuelle klangbehandling tilbydes i klinikken i Odense C, Hjortøvænget 12. Tidsbestilling til 60661631


 

 


Klangatøruddannelse

Sidste skud på stammen er uddannelse som klangaktør, der lærer den klanginteresserede at gå dybere med klangmassage. Her får du indblik i hvordan du behandler specifikke problemoråder med klangmassage. Desuden får du indblik i hvad, der skal til for at lave klangmeditation – forløbet lærer dig konkrete teknikker til at lave meditationer, der er guidede og som svinger med klangskålenes frekvenser. Yderligere får du snuset til, hvordan du sammen med andre klangaktører kan lave events. Klangoplevelser som jeg kalder for klangbade. Disse klangbade foregår ikke i vandet, men på land og er kun muligt at sætte iværk med minimum 3-4 klangaktører, så dette er hvad du kan gå i dybden med på klangaktøruddannelsens modul II, der fokuserer på gruppedynamik og på samarbejde mellem klangaktørerne.

Benyt gerne kontakt formularen herunder, hvis du vil tilmeldes klangaktøruddannelsen.

Klangretræte i Valby d. 5-7. oktober

Ellers tjek kalenderen for øvrige kurser her


 

Anne Viese - Klangmester

Anne Viese – Klangmester

Klangoplevelser – med særlige fordele

Tilmeld dig gerne mit nyhedsbrev, så bliver du een af de første der får besked om de særligt gode nyheder. Det er nemlig ikke alle begivenheder, jeg lister op på hjemmesiden eller mine facebook sider.

Her er en kort lydfil med klangskåle ude i regnen. Jeg har bemærket at regnlyde sammen med klanglydene virker meget beroligende, måske synes du det også. Tryk på lydfilen herover og bedøm selv.

Har du spørgsmål til yderligere, så skriv endeligt til mig eller kontakt mig på tlf 60661631. Fysisk bor jeg på adressen: Hjortøvænget 12, 5000 Odense C, men har et par adresser i Odense og i København, hvorfra jeg tilbyder klangmeditation og klangmassage på hold.

Vil du vide mere om mig, så tjek mig evt ud på de sociale medier som LinkedIn: tryk her  eller facebook: tryk her

Comments are closed.

Følg mig og få særlige fordele ;-)

Læs med, når jeg skriver om bl.a. stress, klang og de spændende udfordringer, jeg har som iværksætter. Desuden får du:

- Særlige invitationer med rabat fordele.
- Opdateringer på kommende klangoplevelser.
- Tilbud på kurser, medier og litteratur.

Nyhedsbrevet udsendes 2-4 gange pr. måned og du kan til hver en tid afmelde.