Klange under fuldmånen
Når månen bliver rund i sin form, kalder vi den en fuldmåne. At opleve klange spille under fuldmånens energier, bringer dig i kontakt med dine feminine kvaliteter.
Klange under fuldmånen inviterer dig ind i et univers med meditation.til lyde, toner og frekvenser. Der vil være særligt fokus på den ordløse oplevelse, så en fuldmåne klangoplevelse lader dig dykke ekstra dybt ned i lydbølgernes klangfulde sekvenser.
Når månen bliver fuld eller når den fuldendes i sin form trækker den i vores energi og i kroppens væsker. Det er derfor du kan føle dig mere tørstig end vanligt.
Husk at medbringe en drikkedunk eller en flaske vand, især hvis du oplever:
- Læber der er tørre
- En trang til at rømme dig
- Lettere hovedpine
- Blinkende øjne
- Ømhed i lænden




Klange under fuldmånen
Kan hjælpe dig med at stå stærkt i din egen kerne, således styrkes din balance.og sætte fokus på din evne til at lytte indad, sanse livet og tage del i dine indre værdier:
- Feminine energi
- Magiske kreativitet
- Intuitive og ordløse kommunikation
Når klangene begynder kan du med fordel trække vejret rigtigt dybt ned i maven. Lad maven blive tyk og fylde så meget den kan på indånding og mærk hvorledes den sænker sig på udåndning.
Bevidst åndedræt
Du kan som indledning til klangoplevelsen vælge at fokusere på at trække vejret bevidst – eksempelvis kan du
- tage en indånding gennem næsen og imens tælle til 4
- holde pause og tælle til 3
- hvorpå du ånder langsomt ud gennem munden og tæller til 4
- holder en pause inden næste indånding.
Og således gentager du processen 7 gange – en gang for hvert af dine chakras, som renses og gennemstrømmes af et energetisk flow.

Bring bevidstheden fra hovedet, gennem halsen og ned i kroppen
Hvis du forestiller dig en bro, hvor den første del af broen indikerer din hjerne, dit hoved og mentale virkekraft, den midterste del af broen er din hals der fungerer som mellemleddet fra hjernen til hjertet, hovedet og kroppen. Den sidste del af broen indikerer dit hjerte og evnen til at føle, sanse og mærke livet
Du kan opleve at klangens frekvenser i begyndelsen kan få sat gang i tankemylderet – men det er kun for at kunne slippe det igen. Læg mærke til hvordan du har det i overgangen, hvor bevidstheden vandrer over broen fra hovedet og fører bevidstheden til kroppen.
Læg også mærke til sansningen nede i kroppen. Læg for eksempel dine hænder på kroppen, stryg kroppen, tryk med hænderne mod din krop, træk vejret så brystkassen hæver sig og sænker sig. Følg bevægelserne en stund og oplev derpå hvilken rejse ud i de universelle lyde, at klangbadet bringer med sig.

Klange under fuldmånens energier
Anne vil intuitivt lade meditation klangskåle og fuldmåne syngeskåle sættes i svingninger og således bade dig i klange under fuldmånens indflydelse.
Når klange fra syngeskåle og klangskålene lyder de hjælper dig med at forbinde dig med din indre stemme dvs intuitionens stemme eller vejviser. Du kan derfor opleve, at du under fuldmånens klange kommer nærmere din sjæl.
Du kan med andre ord mens du synker ned i dit eget indre univers se symboler eller budskaber til det du søger svar på i dit ydre liv. Lad dig åbne for din egen intuitive stemme og lad dig føre med af de billeder den skaber på din nethinde.

Klange under fuldmånen
Det er ikke uden grund at nogle skåle kaldes for fuldmåne syngeskåle – de særlige skåle fremstilles under fuldmånen og der lægges en særlig energi ned i skålene, når de under fuldmånen i ild og gløder varmes op og bliver “født”.
Hver enkelt fuldmåne klangskål der er skabt under fuldmånens klare og nærmest magisk badende lys, får en særlig energi og man siger at hver skål har en sjæl, som ethvert levende menneske (eller dyr) har en sjæl. Det er når sjæle som er sammen i en forening eller fælleskab under fuldmånens energier at de mødes på planer, hvor ordløs kommunikation bliver det centrale omdrejningspunkt.



Det ordløse univers under fuldmånens klange
Du forbinder sikkert al kommunikation som ord og sætninger der formuleres – men kommunikation kan sagtens foregå ordløst. Du kan kommunikere ordløst. Din sjæl kommuniker under klangbadet med skålenes toner og lyde og når disse begynder at resonerer med dig og din sjæl vil du opleve en form for samklang, en forbindelse med klang og syngeskålenes frekvenser.
Din krop, dine sanser og din intuition vil opleve det ordløse univers, som du bades i. Og efterhånden som klangene begynder at resonere med dig, sin sjæl og din energi vil du fornemme en dyb afspænding og forløsning finde sted. Det vil på helende vis styrke dig.
Fuldmånens påvirkning
Månen vil når den er rund, ligesom tidevandet trække vandet, væskerne i din krop ud så du føler dig mere tørstig fordi udrensning er igang.
Når fuldmånen eller super fuldmåne er eksakt, vil du opleve, at du bl.a. bliver mere sensitiv, hvilket påvirker din krop, dine følelser.. Grunden til dette er, at fuldmånen påvirker dig (trækker i din energi) som påvirker dig indefra. Under fuldmånen er det de psykiske indre planer, der kommer i fokus.
Oftest kan du som sensitiv lade dig mærke af månens indflydelse ved, at du enten ikke kan sove eller får afbrudt din søvn.
Hvis du har det sådan, at du har svært ved at sove eller vågner midt om natten, kan klangene helt sikkert hjælpe dig.
Klange og frekvenser under fuldmånen kan med andre ord hjælpe din hjerne med slappe af og finde ned i en afslappende frekvens hvor dyb meditation spænder kroppen af.

Porten til det intuitive univers
Når hjernen og bevidstheden under klangenes indflydelse, finder ind i en tilstand, hvor det bliver muligt at slappe af, kan man sige at det er som at finde nøglen til det ubevidste skatkammer – dit indre intuitive univers:
- din intuition
- din vejviser
- din indre stemme
Du kan opsøge nok så mange budbringere som kan levere, de svar du søger i livet uden at vide af at de svar de budskaber du leder efter, kan du finde til lyden af klange der spilles under fuldmånens indflydelse.. Men husk ikke at banke dig i hovedet over, at der måske ingen kommer første gang – når du føler dig tryg og klar så kommer budskaberne væltende.
Når du har åbnet porten til dit intuitive univers kan du lade svarere komme til dig uden at anstrenge dig på at nå dem. De dukker blot op!”
Anne Viese
Dit sind vil objektivt se dem uden fordømmelse og uden at sætte værdi på det budskab der måtte komme.
Jeg ser frem til at lade dig sanse din næste klangoplevelse under fuldmånens indflydelse.




Fuldmånen har indflydelse på os 3-4 dage før og efter den eksakte fuldmåne.
