Klang i Rundkirken
Klang i Rundkirken foregår i Rødovre. Her træder du ind i en rund bygning, der er rund (selv toilettet er rundt) med enkle tegninger i fortællende fraser på hvide stenvægge i rundkirkens indre.
Klang i Rundkirken giver dig en badende fornemmelse med klange som berører og bevæger hjertet, sjælen og dit inderste. En klangoplevelse i rundkirken giver dig “noget” der ikke kan sættes ord på, det skal opleves.
Når du oplever klangen og lydenes samklange fra de:
- tibetanske klangskåle
- nepalesiske fuldmåne syngeskåle
- kinesiske eller amerikanske krystal syngeskåle
– giver det dig en følelse af ro, dyb mental ro.
Hvornår kan du opleve Klang i Rundkirken?
Ja hvor kan du opleve klangene i rundkirken ved Rødovre. Det kan du løbende holde øje med på min tilmeldings side, hvor du også kan reservere/ bestille billet til en klangoplevelse i rundkirken
- Nye datoer vises her.

Hvordan foregår Klang i Rundkirken?
Det kan foregå enten:
- Siddende på en stol
- Liggende på eget medbragt underlag
- Stående – som en del af en øvelse med klang og sang fra hjertet
Jeg vil glæde mig til at kunne dele en (måske flere?) klangoplevelser i Rundkirken med dig.
Hvorfor Klang i Rundkirken?
Som du sikkert har lagt mærke til vælger jeg som oftest nogle helt særlige rum for en klangoplevelse. Det gør jeg med den viden at klange fra klang og syngeskåle lyder af mere, fornemmes dybere og opleves som et bad af klange, selvom det kun er een der spiller klangene op.
Tidligere bød jeg ind med klangbad og brugte ordet klangbad, når to klangaktører spillede klangene op i hver sin ende af et firkantet rum. Her blev deltagere, der lå mellem mig og den anden klangaktør badet i lyde og frekvenser fra klang og syngeskåle, gong og vindklokker mens de sank dybere ned i meditation, ro og afspænding.
Nu hvor jeg er på min en-mands rejse gennem livet, vil det kun være mig der spiller klangene op. Det vil hverken suppleres af højtalere og mikrofoners lyde eller af andre klangaktøreres klangspil.
Så Klang i Rundkirken vil kun blive spillet af mig, mine to hænder som vil sætte klangene i svingninger så de således vil danne lydbilleder, tonefrekvenser og klangoplevelser i det rum der virkeligt lader klangene bevæge sig rundt om dig og som vil give dig en oplevelse af at blive badet i klange:
- inderst til yderst
- yderst til inderst
- og hele vejen rundt
Kort og godt kan du roligt glæde dig til at opleve klangene i Rundkirken.
Klang i det runde rum
At lade klangene spille i det runde rum føles som at blive pakket ind med lyd, overtoner, frekvenser og samklange. Det hele skaber en lydkollage, et lydlandskab om man vil og renser energien ikke kun i det rum hvor klangene spiller, mens også rundt om menneskekroppen. Når du oplever klangene pakke din energi ind med lyd, healing og ro, begynder du gradvist at føle dig mere “hel”.
Klangoplevelser i det runde rum er og giver “noget mere” rent akustisk. At opleve lyden af tibetanske klangskåle i samklange med nepalesiske fuldmåne syngeskåle og kinesiske eller amerikanske krystal syngeskåle giver dig en øjenåbnende og interessant oplevelse, som ikke fås i firkantede rum.