“Før klangene kom ind i mit liv, havde jeg min yoga til at skabe ro og balance”, fortæller Pernelle mig. Hun har netop færdiggjort klangbehandlergrunduddannelsen, som hun sammen med andre studerende gennemførte i Odense
Uddannelsen til klangbehandler strækker sig over tre kursus moduler – ialt 63 lektioner undervisning med teori og praktisk erfaring indenfor klangbehandlerens fagområder
Modulet Klang med Flow
- Klangmassage
- Klangbad
Modulet Klang med Indsigt
- Gongmeditation
- Klangterapi
- Introduktion til klangbehandling i varmtvandsbassin
Modulet Klang med Sjæl
- Klangmassage
- Klangmeditation
Pernelle deltog på et lille hold med 3 andre kvinder, der ligesom hun også betages af klangenes og frekvensernes effektfulde virkninger.
“Nu kan jeg mærke, at klangene giver mig en helt anden form for ro – den er ligesom dybere.”
Jeg har i flere år været i gang med en rejse hjem i mig selv for at finde min rette hylde og her er klangskålene og klangfrekvenserne et godt redskab, som guider mig på rette vej.”
Pernelle har igennem mange år dyrket yoga og har i den forbindelse taget en uddannelse heri. Det var her under uddannelsen, at Pernelle prøvede sit første gong bad.
Gongbad skabte genklang i Pernelles indre, hvorfor hun følte sig kaldet til at investere tid og penge i en gong, et klanginstrument, som er rund og flad og giver en dyb rungende lyd, mens den hænger fastspændt på stativet.
“Gongen fascinerer mig i dén grad” – fortæller Pernelle – “det er særligt min interesse for gongens vibrationer og frekvenser, der har ført mig videre og givet mig lyst til at se, hvad den kan gøre – sammen med klangskålene”.
Det er derfor jeg fandt klangbehandlergrunduddannelsen spændende og tilmeldte mig forløbet i Odense.
“Jeg ville finde ud af, hvordan klangskåle sammen med gongen kunne være medvirkende til at hjælpe een med fysiske som psykisk udfordringer.
Når jeg spiller på min egen gong og klangskåle giver det mig lyst til at søge dybere ned i meditation.”
På klangbehandler grunduddannelsen fik jeg som deltager mere viden om, hvordan jeg med klangskåle frembragte vibrationer og frekvenser som kan hjælpe mine medmennesker til at opleve den dybere ro”, fortæller Pernelle, der sidder foran mig smilende med sit korte orangefarvede hår og stråler som en lille sol.
Er der noget du syntes var særligt interessant ved de 3 kurser indenfor klangbehandling?
Jo, siger Pernelle og fortsætter: jeg lærte, at jeg med universalskålen og bækkenskålen kan sætte klangskålen i svingninger og stryge på klientens krop, så klangene tegner forskellige symboler på modtagerens krop.
Det at stryge med klangskålen rundt i store eller mindre bevægelser og samtidig holde klangskålen i svingninger, føles behageligt både for klient og klangbehandler.
Jeg oplever at hvert modul var spændende og meget givende. Og jeg husker at klangbehandlingen med tre klangskåle på den øverste del af kroppen, er særligt god at bruge til folk med trykken for brystet og hjerteproblemer, hvor man ikke må behandle direkte på hjertet.
Her lærte jeg også om energiernes retning og hvornår klangskålenes lyde og frekvenser kan give ro og/eller energi.
Jeg fandt også ud af, hvordan man kan se, om en person har enten lever- og nyrestress og hvilken behandling med klang, der skal gives den enkelte hermed.
Hvad mere fandt du interessant og brugbart?
Din undervisning om de fem elementer samt om Jin Shin Yiutsu og hans måde at få balance i kroppen på, når man ved hjælp af klemme- teknikken omkring sine fingre, var for mig også udbytterigt. Ligesom dine ord om energilegemet og om hvordan disse kan styrkes med skålenes vibrationer, klange og frekvenser.
Det sidste modul jeg var på, var “Klang med Sjæl”. Her lærte jeg, om at få fokus ned i kroppen, så et stort mentallegme bliver mindre og dermed kommer i balance.
Når der er mange tanker og bekymringer i en persons liv udvikles mental legemet. Det kan blive for stort. Og når det gør det, kan den enkelte miste sin jordforbindelse. For at forhindre dette i at ske, skal man starte med at berøre de forskellige punkter på kroppen, hvor klangskålene herefter placeres, det gør at klienten bliver bedre til at mærke sin krop. Man kan sige, at klienten i hjælpes i kontakt med sin fysiske krop.
Ved hjælp af at kropsbevidstheden styrkes, bringes opmærksomheden på klangskålens frekvenser som har kontakt med kroppen.
“Jeg er virkelig glad for at jeg valgte klangbehandler grunduddannelsen hos dig, Anne Viese,
Du lærte mig også om chakrarensning og chakra-afbalancering, hvor jeg kan hjælpe folk, der er sensitive og tager for meget ind og derfor oftest bliver overlæsset eller overloaded med indtryk.”
Særligt denne målgruppe har brug for hjælp til at komme hjem i kroppen. Blive styrket i at kunne holde jordforbindelsen. Og passe på sit ofte åbne energilegeme
Hvad tager du som uddannet klangbehandler videre med dig?
Ja, ud over alt det, jeg kan tilbyde klienter og mine nærmeste, er den selvmassage, du lærte os gennem alle modulerne, hvor jeg ved hjælp af én klangskål, kan selvbehandle og dermed sørge for, at jeg selv kan beholde og bevare jordforbindelsen er for mig værdifuld næstefter det at huske og at lade klangenes frekvenser rense mig, så jeg ikke videregiver noget, jeg ikke skal imellem klienterne.
Jeg har altid set mig selv, som en stærk person både psykisk, fysisk og mentalt, men mærker, at klangen giver mig en helt anden ro og balance end det jeg har mærket tidligere både i krop, sind og sjæl.
Hvad ser du som dine specialer, hvad kan du hjælpe kommende klienter med?
Jeg vil gerne hjælpe folk med at komme hjem i kroppen, så de kan lære at mærke sig selv og komme i balance.

Pernelles klientudtalelser
Kira, 38 år socialrådgiver.
Klangmassage er en virkelig skøn oplevelse for krop og sjæl. Jeg oplevede at uro og stress i kroppen kom i nye vibrationer via klangen, som beroliger kroppen, så klangmassagen kan få en optimal virkning igennem de forskellig skåles dybde i lyd og på den måde gør sin virkning. Det er afslappende og jeg har hengivet mig til en kompetent klangmassør som udviser ro, troværdighed og meget grund vejledning, så jeg følte mig veltilpas under forløbet og med fornyet energi og balance efterfølgende.
Pia, 62 år
Jeg var så heldig, at vinde en times klangmassage hos Pernelle. Det var første gang, at jeg skulle prøve dette. Og jeg må helt ærlig indrømme, at det var mega skønt. Dejlige lyde og rystelser, som kroppen regerer på. Bagefter føler man som et helt ny menneske. Det er ikke sidste gang jeg skal have denne behandling.
Malene, 45 år og lærer
I behagelige og rolige omgivelser, giver man sig hen til stille eftertænksomhed og ren afslapning i krop og sjæl. De blide toner skaber afstand til tankemylder og giver grobund for samklang mellem krop og hoved. Længe efter sessionen er slut mærkes stilheden og afslapningen i krop og sjæl. Kan varmt anbefale klangmassage ved Pernelle.
Når du booker en tid hos Pernelle til en klangbehandling, vil du blive mødt i et dejligt og fredfyldt rum, med en skøn atmosfære. I vil først tage en lille samtale, hvor du sammen med Pernelle i fællesskab får afklaret, hvad du gerne vil have hjælp til og derefter vil du modtage en klangbehandling enten med skålen placeret på kroppen eller rundt om kroppen alt afhængig af dine problemstillinger. Efter endt behandling er det vigtig, du tager det stille og roligt, samt drikker et glas vand, da klangbehandlingen har en udrensende effekt.

Før klangene kom ind i mit liv, siger Pernelle og fortsætter “havde jeg min yoga til at skabe ro og balance. Men nu kan jeg mærke at klangene/massagen giver mig en anden form for ro – den er ligesom dybere. Jeg har også i flere år været i gang med en rejse hjem i mig selv for at finde min rette hylde og her er klangskålene og klangbehandlingerne et godt redskab, som guider mig på rette vej.”