Bekymringer og tankemylder
Bekymringer og tanker kan fylde dagen helt op med ingenting. Ingenting får vi lavet når først vognen med tankemylderet ruller. Vi bruger al vores energi på at bekymre os.
Tanketråde af bekymringer for fremtiden og fortiden. Og når disse tråde af tanker betræder græsset igen og igen, ja så er vejen lagt og mylderet af tanker sat i gang, uden ende myldrer tankerne frem. Den ene oven i den anden. Herfra føles alt nytteløst og den ene tanke bliver til bekymring, bekymringer avler bekymringer.
Hvad bekymringer og tankemylder kan føre med sig
Det kan ingen ende tage. Rastløsheden melder sin ankomst. Den står derude på hovedtrappen ved hovedindgangen, banker på og vil ind. Døren står åben, den går blot ind. Blander sig med tankemylderet, råber og skriger i vilden sky, den ene højere en den anden. Bekymringer og et væld af tanker oversvømmer alt,. Alt, hvad der hedder
- ro og nærvær
- mindful tilstedeværelse
- at befinde sig i nuets øjeblik
Ophører med at eksistere… Fuld opmærksomhed får tankemylderet. Når tankemylderet hersker og regerer fuld styrke, er der intet glæde. Intet at glæde sig over – ikke een god tanke om livet, ikke et eneste godt øjeblik lige nu og lige her, ikke én eneste god ting at glæde sig over i livet.
Bekymringer, tankemylder og tinnitus
Tanker sætter sig som smuds’, lægger sig som et slør hen over alt hvad der kan betegnes som glæde. Bekymringerne bliver til “støj” på telefon linjen de overskygger alt. Sætter sig som en evig susen af lyd. Udvikler sig til tinnitus. Så er tonen sat! Om den lys, høj, skinger som en rusten sav er mindre vigtigt. Det vigtige er at den er der altid. Den går ikke hjem, sover ikke, men buldrer løs. Alle døgnets 24 timer. En trofast følgesvend.
Men det er jo netop dét, man ikke kan, når mylderet af tanker, der tit omhandler bekymringer om fremtiden, er fremherskende. Nogengange bekymrer du dig om dig selv og din egen situation, andre gange bekymrer du dig om de andre, dine nærmeste.
Det kan tit være nemmere at bekymre sig om de andre, hvad der sker med dem, hvis de vælger at gøre sådan eller sådan. Når først tankerne får næring gennem bekymring for andre – og her er det oftest de nære relationer, man har – ja så kører tankerne i ring. Ringen myldrer med tanker – deraf ordet; tankemylder.
Læs bloggen om Klang og tinnitus her
Bekymringer og tankemylder
Jeg kommer med 7 bud på, hvad der kan hjælpe dig med at stilne dine tanker – længere nede i bloggen. Men først vil jeg dele en klients oplevelser omkring det at bekymre sig om sine nære:
Når du først får vendt bekymringer og tankemylderet, tankestøjen til stilhed, får du en pause, et velfortjent frikvarter og tid til bare at være. Være stille, opleve stilheden og nærværet.
Når du lærer at vende tankespiralen bliver der plads til bare at være, være ligheder og lige nu i dette øjeblik i fuldkommen mindful tilstedeværelse.
7 råd mod bekymringer og tankemylder
Når tanker kører i ring og ender som tankemylder, så anbefaler jeg dig disse 7 råd:
1. Du kan handle og tale som om du stadig er i godt humør og føler glæde ved livet.
2. Du kan sætte en guidet klangmeditations lydfil på og lægge dig godt tilrette med et par hørebøffer.
3. Du kan sørge for at lave noget, hvor du umuligt kan tænke en eneste tanke.
4. Du kan fløjte eller synge en glad melodi.
5. Du kan deltage i et klangbad – soundbath.
6. Du kan bevidst forandre dine tanker ved at sige “slet- slet” til alle de negative bekymrede tanker og lave nye med mere positiv karakter.
7. Du kan ændre energien og dermed dit tankemønster ved at glæde dig over de små, men nære ting i dit liv og sætte en skål på din mave eller dit bryst og lade skålens svingninger højne din krops frekvenser.
En sidste ting om bekymringer og tankemylder
Bekymringer har en særlig Hertz frekvens og svinger med lavere frekvenser end, når vi har glade og positive tanker om os selv og andre. Når vi lytter til klang – toner fra klangskåle, toner og lydbølger fra syngeskåle strømmer taknemmeligheds følelsen gennem krop og sind. Klangene får tiden til at forsvinde, pludselig er der gået en time, måske to og endda uden du havde een eneste bekymring eller tanke.
Når klangene lyder kan du begynde at glæde dig over nu-heden, det at være til stede i tonernes klange, frekvenser og lydbølger. Det at fornemme hvad de gør ikke kun mod bekymringer og tankemylder men også med vores krop, energien der bliver til overskud og overskuddet, der med sig bringer lethed opløftethed og glæde ikke mindst.
Du er også velkommen til at at deltage i en klangoplevelse, måske kan et enkelt klangbad være det der skal til for dig, måske et forløb med klang. Se mere her