Hvordan opstod ideen?

3 ord fangede mig, da jeg læste dem i en iværksætter håndbog:

“Hvordan opstod idéen?”

Godt spørgsmål! Det vil jeg bruge 5 minutter på at beskrive. Idéen til klang-oplevelser…? Hverken idéen eller tanken opstod, men nærmere ordet, der opstod ud fra de ydelser, jeg fandt grobund for…

anne-viese-kirke-klangkoncert

Nu er klangoplevelser og klangkoncerter noget rigtig mange kender til.  I begyndelsen var der fokus på ordet Klangmassage – det var det jeg havde taget en uddannelse i. Jeg opretteede en facebook side under samme navn i 2014.

Det er lige ved at klangoplevelser dækker ordet Klangmassage på magisk vis, meget bedre. Klangmassage er egentligt et skørt ord at bruge efter min mening til at beskrive klangskålenes virkeform. Klangskåle kan bruges til meget mere end massage.

Klangskåle er (for mig) oplevelser baseret på den klang, der opstår, når skålen kommer i svingninger, danner samklang med rummet den er i – med underlaget den står på. Klangskålen er den, der fik mit liv vendt på hovedet.

Mit fokus og mit udgangspunkt blev vendt på hovedet. Jeg fik en anden tilgang til livet, til nye opgaver. Til de ideer, der poppede op i mit hoved. Når en idé opstod, lærte jeg at lade den slumre – uden at handle på den. Den fik lov at hvile, vokse og først se dagens lys, da tiden var den rette. Jeg lærte, at give slip på idéen, på tanken. På jagten. Jeg lærte, at lade essensen vokse indefra og ud. Jeg lærte at fylde tomrummet ud og lade vibrationer og overtoner fordele sig udefter – som ringe i vandet, der når længere og længere ud. 1-1-2-3-5-8-13-21-34-55-89-osv

stille-klang-med-anne-viese

Først var det én til én, der blev til to, der blev til tre også fem. Flere og flere fik sig en klangoplevelse – en oplevelse nær klangskålene. Selvom det så ud somom det ikke strakte sig nok ud i omgangskredsen det første år, fortsatte jeg. Selvom jeg stødte panden mod en mur af kritik og fordomme, så var jeg i bevægelse. Som et hjul. Som en rund genstand, der blot rullede videre – over de bump på vejen, der opstod.

Selvom mit gamle ego ønskede mere fart, så blev ro mit motto.
O’et – det runde, den runde form. Som en sol, der gløder indefra og ud. Som en snebold der vokser sig større og større i omkredsen, uden at have et indædt mål efter at blive set.

Egentligt vil jeg gerne ses og høres, men helst ikke fra egoets kant. Egentlig er det en udfordring at blive set og hørt. Jeg vil hellere have, at det er klangoplevelserne, genstanden, jeg leverer, at du ser. Fremfor mig, som person. Men faget er og bliver personligt. Person til person. Sjæl til sjæl. Ånd til ånd. Uden mennesker – ingen oplevelser. Intet at dele med. Ingen at dele følelserne med. Subjektivt og objektivt.

Klangoplevelser er liv. Livet i sin runde format. En cyklus. En helhed. Udgangspunktet.

anne-viese-meditativ-klangkoncert

“Idéen, hvordan opstod den?”

Den blev født ud af oplevelser. Den ene oplevelse fødte den næste. Nuets samklang. Jeg lærte at leve i nuet – i samklang med nuet. Nuets øjeblik. Jeg oplevede nuets kraft. At følge flowet og tiden. Som et ur med minutviser der drejer rundt i skiven og følger tiden, retningen -punkt for punkt og altid i den samme retning. Jeg lever i nuet og lader oplevelserne leve, vokse og deles.

Det handler også om at lytte, lytte til livets puls. Mærke pulsen, se bevægelserne og bare være. Registrere omgivelserne og bare være mig. Sommetider vildleder jeg mig selv, når jeg tror, at oplevelserne, klangoplevelserne skal komme til folk – skal være den aktive brik, der gør opmærksom på sig selv. Den handlende og den maskuline energi. I virkeligheden er det omvendt. Som dengang da mit liv blev vendt på hovedet. Er det klangoplevelser, der er til for folket eller folket, der er til for klangoplevelser?

Hvordan opstod idéen? Ja hvad kom først – ideen der førte til klangoplevelser eller klangoplevelser, der førte til idéen..? Det er et svært spørgsmål, som jeg vil svare på, set fra mit udgangspunkt.

————-
Ideen opstod hvordan…?
Klangskålen var der bare, den havde eksisteret i tusinde af år, uden jeg vidste det. Eller gjorde mig tanker derom…

Mellem mine hænder følte jeg den, klangskålen, jeg sansede materialet, jeg sansede formen. Lyden, klangen og vibrationen. Den vibrerede med min krops energier, skabte samklang. Ligesom i mødet mellem to mennesker, der fra første færd ved at de svinger godt sammen. De kan føle det. De kan høre det. Og andre mennesker kan fornemme det. Jeg havde min veninde med. Hun kunne se det. Mig og skålen. Skålen og jeg. Og jeg så det i hendes øjne.

Skålen – klangskålen kom med mig hjem. Pakket ind i papir og puttet godt ned i tasken. Det var vinter udenfor. Koldt og stift. Klangkålen gav mig indre glæde, varmede mine knogler indefra og ud. Gjorde mine muskler og bindevæv blødt som smør.

Klangskålen skabte forbindelser i min iturevne krop. Skabte ro i mit oprørske sind – og med sine klange opstod der sød musik i mine ører, hvor der ellers havde været en hård metallisk vedvarende tone.

Mit flugt mønster blev nulstillet. Jeg blev nulstillet. 00.00.00 Som et digitalt ur, der starter op på ny. Reset – alt slettet og opstartet påny. En ny begyndelse. Fødsel.  Mit nye liv.

Alt, hvad jeg havde bygget op måtte jeg lade falde. Falde til jorden. Egoet måtte falde. Det indre forsvarsværk måtte falde. Mine værdier måtte falde. Mine talenter og gaver måtte falde. Tilintetgøres.

klangkoncert-i-odense-domkirke-anne-viese

Noget nyt blev bygget op. Fra ingenting. Fra asken rejste jeg mig op igen. Rom blev ikke bygget på een dag. Det gjorde jeg heller ikke. Ej heller klangoplevelserne.

Det ene tog det andet. Derfra opstod klang-oplevelser.dk

Comments are closed.

Følg mig og få særlige fordele ;-)

Læs med, når jeg skriver om bl.a. stress, klang og de spændende udfordringer, jeg har som iværksætter. Desuden får du:

- Særlige invitationer med rabat fordele.
- Opdateringer på kommende klangoplevelser.
- Tilbud på kurser, medier og litteratur.

Nyhedsbrevet udsendes 2-4 gange pr. måned og du kan til hver en tid afmelde.