Klang og gongbad – et frikvarter fra myldertanker

Du inviteres til klang og gongbad i naturens omgivelser midt i Eventyrhaven i Odense.

Man tror det er let, fordi det ser da ganske let ud. At spille gong. Meen det er det bestemt ikke.

Jeg har inviteret uddannede gong-spillere med denne søndag, hvor vi lader deltageren komme helt ned i gear, lande i kroppen, sanse indre farvelandskaber og frisætte tankerne og mærke hvordan vibrationer og lydbølger skaber samklang - ja resonans med kroppens bindevæv, muskler og knogler.

Medbring egen yogamåtte eller tæppe du kan ligge på og et tørklæde til øjnene, som skygge for solen.

I en god time vil du modtage toner, klange og frekvenser blive "pakket ind" i et lydbad, et tæppe af toner og klange fra syngeskåle, klangskåle, klokker, rainstick og gong.

Klangskåle og syngeskåle er placeret nærmest dit hoved og gongerne står i nærheden af dine fødder. Vi ligger i en cirkel på træplatformen hos Café Siesta - nær Klosterhaven!

Der kræves ingenting af dig - ud over dit åbne sind og tilstedeværelse.

Det kan du få ud af klangoplevelsen:

• Større indre ro og nærvær
• Afspænding i muskler og led

• Fysisk og psykisk detoxing
• Velvære og afslappelse

Vi mødes i Eventyrhaven ved Café Siesta, Klosterbakken 6, 5000 Odense C, hvor jeg vil byde dig velkommen og introducere både klangoplevelsen og mine 2-4 udvalgte medhjælpere.

Soundbath: Café Siesta i EventyrHaven.

Datoer:

  • Søndag d. 15. juli kl. 9.30-11.00 (kun kr. 150,-) hvis vejret ikke er med os mødes vi istedet d. 12. august.

Øvrige datoer:

  • Søndag d. 12. august kl. 9.30-11.00 *
  • Tirsdag d. 4. september kl. 9.30-11.00 *
  • Tirsdag d. 25. september kl. 9.30-11.00 *

Maks 25 deltagere
Du er tilmeldt, når du har skrevet en sms til mig på mobil: 60661631 eller betaler/reserverer din billet over Billetto her

Glæder mig til vi ses.

Rolige klanghilsner
Anne Viese

Www.klang-oplevelser.dk

PS. Der er P-pladser på Kronprinsessegade og ved Filosofgangen.

Toiletter findes hos Svømmehallen på Klosterbakken. Ellers kan Caféens toilet benyttes, når denne åbner kl. 11.

PPS. se gerne facebook begivenheden her

* = Hvis dårligt vejr, dvs regn og kraftigt blæst - flytter vi begivenheden indendøre på Kongensgade 51, (indgang fra Klostervej 8) 5000 Odense C.

No Comments Yet.

Leave a comment

Følg mig og få særlige fordele ;-)

Læs med, når jeg skriver om bl.a. stress, klang og de spændende udfordringer, jeg har som iværksætter. Desuden får du:

- Særlige invitationer med rabat fordele.
- Opdateringer på kommende klangoplevelser.
- Tilbud på kurser, medier og litteratur.

Nyhedsbrevet udsendes 2-4 gange pr. måned og du kan til hver en tid afmelde.