Må jeg låne dine klangskåle og gong…?

Det er der efterhånden mange i mit netværk, der spørger mig om. Og mit svar er oftest; nej, det kan du ikke. Men hvorfor egentlig ikke?

Det vil jeg forsøge at svare på i dette blogopslag, hvor jeg også vil tilbyde dig en anden mulighed.

Jeg har det bedst med at låne gong og klangskåle ud, når jeg ser dem imens, eller har dem under opsyn imens. Min samling af nøje udvalgte skåle, er en kæmpe formue, jeg personligt selv har investeret i. De er som mine ekstra børn, som jeg kun låner ud til min familie.

Imødekommelse af dine ønsker og behov lægger jeg en dyd i. Men det skal gerne virke for mig også. Derfor har jeg mediteret på en, for mig, brugbar løsning. En løsning, der virker bedst for mig og som samtidigt kan komme dig til gavn;

Du kan få lov at låne og benytte mine klangskåle, syngeskåle og gong, brikse, måtter og tæpper på dage, som jeg kalder for “klangmassage øvedage”. Klangmassage øvedage er for dig, der allerede een gang, har deltaget på mine klangmassage kurser: Snusekursus 1 og snusekursus 2. Læs mere om kurserne her: tryk her og læs om Klangmassage snusekursus

7 sæt klangskåle udlånes til 7 øvepar. Det kan også være, at du hellere vil øve dig på en, der ikke har modtaget klangmassage før. Har du deriomod taget klangmassage kursus sammen med en nær ven, er det ideelt for jer begge at øve jer med et fuldt sæt klangskåle i rammer, der passer til formålet.

Hvordan? Jeg stiller lokale og brikse, måtter og tæpper og selfølgelig klangskåle og gong til din rådighed. Du tilmelder dig og en makker eller en nær ven eller familie, som du vil øve dine teknikker i klangmassage på.

Hvornår?  Det kan du være med til at bestemme. Jeg booker gode lokaler i Kerteminde lørdag d. 11. marts kl 16.30-18. Her er der tid til at give 2 x 40 minutter klangmassage. Og til at lege med klangskålene, som du har lært på mine klangworksops og klangmassage kurser.

Hvilken pris? for at få mulighed for at låne et komplet sæt skåle med min. 3 klangskåle og diverse syngeskåle, kæmpe klangskåle, klokker, sansulaer og feng gong (til værdien af mellem 5-25.000 kr.) må du af med 500 kr. for een person eller 800 kr. for to personer.

Ønsk en dato og tid. Så ser vi på det og jeg booker et lokale til os. Skriv gerne en mail til mig på annes@klang-oplevelser.dk eller benyt kontakt formularen herunder.

Med ønsket om at lade dig få de bedste muligheder til at komme i nærkontakt med synge og klangskåle, klangmassage og klangbad. Jeg er der til at rådgive og vejlede i de allerede lærte klangmassage teknikker. Måske vil der være særlige fif, jeg ryster ud af ærmet, hvis jeg ser, at det gavner den enkelte.

Jeg vil gerne imødekomme dig med en lav indtægt, så du ikke behøver at investere i et fuldt sæt klangskåle med fx 3-5 klangskåle, 2 vindklokker, en sansula, en feng gong, en kæmpe klangskål, 3 syngeskåle/zenskåle, en bedeklokke omm. Det kan hurtigt løbe op, ved jeg, da jeg selv har været på dagpenge, haft perioder med arbejdsløshed og kender til det at have et lille rådighedsbeløb.

Er du ny i mit netværk og har lyst til at gøre brug af denne mulighed, så kan jeg anbefale dig at deltage i mine klangoplevelser og tilmelde dig mine snusekurser i klangmassage. Læs gerne mere om mine andre kurser og klangoplevelser her.

De bedste klanghilsner

Anne Viese

 

 

 

Comments are closed.

Følg mig og få særlige fordele ;-)

Læs med, når jeg skriver om bl.a. stress, klang og de spændende udfordringer, jeg har som iværksætter. Desuden får du:

- Særlige invitationer med rabat fordele.
- Opdateringer på kommende klangoplevelser.
- Tilbud på kurser, medier og litteratur.

Nyhedsbrevet udsendes 2-4 gange pr. måned og du kan til hver en tid afmelde.