Nyt år, ny energi og nye muligheder

Jeg har længe ikke følt mig helt tilfreds på hjemmefronten. Jeg har følt mig tappet for energi hver gang jeg kom hjem. Energien, hvad enten det kan være feng shui energien eller min egen energi, har gjort, at jeg blot blev suget ned i min sofa og ikke magtede andet end at sidde stille og læse eller brainstorme på ideer mht min virksomhed.

Sommetider faldt det over mig, at tænde for min Netflix kanal - noget som jeg ser som en aktivitet uden særlig meget mening i. Den form for aktivitet, er jeg egentlig ikke den store fortaler for, ligesom jeg også synes alle former for spil, der ikke giver mening, en form for synergi effekt eller energi udveksling, er tidsspilde eller energi uden mening - for mig. Det at spille kort eller brætspil med mine nærmeste er der en smule mening i. Men det at bruge flere timer på film - ja serier, der nærmest ingen ende har, har optaget mig i perioder, hvor jeg har siddet limet fast til sofaens energi. Men indrømmet, jeg har gjort det alligevel, set masser af serier og film i en uendelighed...

Og lige for tiden er det et spil på min Iphone, der optager min (kostbare tid). Et spil, der ikke kræver særlig megen tankevirksomhed at spille. Jeg siddet i mange rolige øjeblikke og spillet Candy Crush! 3 dage er der gået med dette i mine øjne total uden værdi, meningsløst. Timerne er fløjet afsted med ingenting.

Hvad bliver der af min effektivitet? Jeg spilder blot min tid i spillets ånd fastneglet til min brune sofa i stuen. Total tidsspilde!!

Men er det nu også det?

Hvis det kan bringe tankesættet til et nul-punkt? Zero. Reset. Ny begyndelse. Eller en ny start?

Kan ligegyldigt spil som fx Candy Crush være meningsfyldt på nogen måde?

Jeg ville normalt svare nej!

total afslapning Men mange stresseksperter rådgiver den stressede til netop at bruge tid på noget - i mine øjne - ligegyldige ting. Ligegyldige ting, hvor tiden bare går, ineffektivitet, tid til stilhed og nærvær.

På den måde får hjernen et frikvarter istedet for at være så s.... effektiv hele tiden. Som overansvarlig lærer man at lave mange ting på een gang. Effektivitet. At sætte gang i mange ting på samme tid, også kaldet multi-tasking. Det er noget, der kræver en stratetisk hjerne at holde mange bolde flyvende i luften. Og at gribe dem når de er på vej mod gulvet.

Når hjernen er på overarbejde, kan kroppen ikke automatisk slappe af og lave ingenting. Heller ikke når man tager på ferie til syden en uge!

Det tager flere uger at komme ned i gear - komme ned i kroppen og mærke sig selv, hvis livet og tilværelsen kræver meget af een. Eller hvis man er ramt af stress.

Stilheden og aleneheden får mig til at mærke mig selv. Men har jeg måske lyst til at mærke mig selv? Egentlig ikke - det er vel derfor, at jeg hele tiden skal være igang. Med at lave alting. Jeg skal være effektiv og handlende. Yde noget for at kunne nyde. Maskulin i en feminin krop.

Er der en årsag til, at det mest er kvinder, der spiller Candy Crush?

Måske...

Jeg husker, at jeg for første gang spillede det total meningsløse spil for 3-4 år siden, hvor min krop og mit sind var på overarbejde og hvor jeg ikke kunne finde ro i kroppen. Hver aften inden sengetid tændte jeg min Ipad og brugte en halv time, som på den måde fik min hjerne til at fokusere på andre ting end bekymringer og frygt for fremtiden og hvad der ventede mig i min jobsituation. Det kunne Candy Crush hjælpe mig med, dengang hvor jeg endnu ikke helt troede på klangskålens magiske virkninger eller havde tiltro til, at klangenes lyde og frekvenser kunne give mig nok ro.

Jeg var bestemt tiltrukket af disse skåle, lydene og klangene, men jeg kendte ingen på Fyn eller i Odense, der lavede klang eller tilbød oplevelser med klang, så derfor tyede jeg mig til et simpelt spil, der ikke krævede det store af mig. Blot min tid.

Tid og energi, der var godt givet ud. På den lange bane.

Med stressekspertens briller er det bedste råd til dig med med stress; se serier, spil simple spil eller læs noget letlæseligt. Meditation eller tid til blot at være stille. Det giver mulighed for at bringe en smule mere ro i tankerne, i hjernen, i kroppen.

Indre ro får hjernen til at sende impulser til nervebanerne og stresshormonerne om at der ikke mere er fare på færde. Du kan slappe af og nyde nuet og stilheden.

Men det er ikke så let som det lyder, når man er ramt af stress og en hjerne der tror, at den skal være på vagt 24/7, klar til at kæmpe til hver en tid.

Hvad gør man, så det autoimune nervesystem føler sig tryg og ikke længere sender faresignaler, så kroppen bliver urolig, ikke i stand til at sove tungt og dermed ikke i stand til at regenere - skabe ny energi?

Hvad gør du - for at finde indre ro og nærvær?

Dengang da jeg havde alarmerende stress, kunne jeg ikke af mig selv finde ro, nærvær og tryghed, hvilket der skulle til for at blive rask. Jeg følte mig urolig de aftener, jeg var alene. Jeg kunne ikke slappe af med mig selv. Min krop troede den var i fare, fordi jeg var alene. Der var ingen til at kunne forsvare mig, hvis nogen skulle komme... Jeg var evigt og altid utryg, bange og nervøs.

Jeg kunne ikke finde ro. Og ikke på en naturlig måde. Nogen fortalte mig, at jeg kunne drikke en øl før sengetid, andre at jeg kunne købe baldrian tabletter i helsekosten, andre at jeg bare skulle drikke en masse lavendel og kamille the. Og min far gav mig nogle beroligende muskel afspændende piller til natten. Dem benyttede jeg kun i de allerværste situationer, hvor musklerne i mine ben gjorde forbandede ondt. Og jeg har eller havde en meget høj smertetærskel. I kvinde bladene læste jeg, at en god omgang sex kunne gøre underværker! Andre anbefalede, at jeg dyrkede motion, så jeg kunne gøre kroppen naturligt træt. Andre igen mente, at jeg skulle få nok sollys og gå nogle gode lange ture udenfor om dagen. Jeg gik til svømning og meldte mig ind i et fitness center og trænede 3-4 ugentlige dage, samtidigt gik jeg ture hver dag i grønne omgivelser eller tæt på vand og skov. Mine sensitive veninder var overraskede over, at jeg kunne magte alt denne fysiske aktivitet. En fysisk aktivitet de slet ikke magtede kropsligt.

Jeg var vant til - netop ikke at lytte til min krops signaler, så jeg kløede bare på med motion og sport. Jeg tænkte, at det var den eneste logiske måde, hvorpå jeg kunne finde eller  skabe ro og velvære i mit indre. Jeg var en ren...  arbejdshest!Arbejdshest

 

Mit ydre liv, der bla indeholdte det sociale liv med vennekredsen, eller rettere en masse grupper - interesse grupper af forskellige mennesker, som jeg mødtes med jævnligt. Mit sociale liv var fyldt til bristepunktet, fordi jeg valgte at sætte det øverst på min prioritetsliste. Jeg valgte grupper fremfor selvskabet med mig.

Jeg brugte selvsagt meget energi. På andre. På fællesskabet. Jeg brugte også energi på at få mit hjem til at se nogenlunde ordentlig og gæstfrit ud. For ellers kunne jeg ikke invitere madklubben hjem til mig, ej heller min healingsudvekslingsgruppe, eller kunstnervennerne. Mine barndomsveninder og nyere venner. Det var sjældent, at jeg havde tid til mig selv. Til blot at være. Være mig. Det var sjældent, at jeg tog mig tid til bare at flade ud, lave ingenting eller lave så lidt som muligt.

Og når min krop kunne bruge dage på sofaen uden at være i stand til at komme ud, dyrke sport eller være aktiv, så var jeg dygtig til at fortælle mig selv at jeg ikke levede op til forventningerne...

Nu er det heldigvis blevet anerledes. Meget anderledes. Jeg er i stand til at opleve indre ro og nærvær, helt ned på celleplan. Krop og sind har fundet den indre tryghed i aleneheden i stilheden.

Men der, er stadig ting, der tærer på min energi. Hændelser og begivenheder, der gør at jeg må gøre op med, hvad jeg bruger mine resourcer på. Det seneste halve år har jeg erkendt (overfor mig selv), at min energi ikke rækker til alt. Jeg er selvstændig erhvervsdrivende forretningkvinde med hus og have. Jeg laver selv alt indenfor markedsføring og PR, vedligeholder min hjemmeside, poster nyheder og relevant information på mine facebooksider: "Klangmassage" og "Klang-oplevelser.dk", jeg laver lyd og film. Jeg skriver på bloggen, poster fotos på Instagram. Skriver oplæg til LinkedIn og når jeg husker det på Twitter og GooglePlus kontoen. Desuden skal der være tid til klangmassage behandlinger og undervisning i klangmeditation, klangkoncerter eller workshops. Der skal også være tid til bogholderi og regnskab. Og jeg værdsætter et rent og rydeligt hjem, men der er oftest ikke tid eller overskud til dette. Derfor har jeg valgt at priortere min tid - jeg hyret både rengøringsfolk, havemand og en der har det store forkromede bogholderi-overblik. Det gør at jeg kan holde fuldstændigt fri, lade op på sofaen og gøre ingenting eller meditere to gange dagligt.

Det at dele opgaverne ud til fagfolk, har lettet og sparret mig for en masse tung energi. Selvom det tog ca 1 år at få mig selv overtalt til at betale mig fra den dårlige samvittighed, som hang over mit hoved som en grålig fedtet substans, så er jeg egentlig ret stolt af mit prioritering. Det lønner sig på den lange bane.

At få gjort rent, letter på energien. Jeg har det så godt med mig selv bagefter. Ja faktisk får jeg ekstra energi, så jeg er i stand til at gå ekstra lange ture. Og når jeg går mine ture, får jeg "clearet" mine tanker, så der kan dukke nogle inspirations ideer op, jeg kan arbejde videre med i mit selvstændige virke. Jeg får på mine gåture også ideer til, hvad jeg skal skrive i mit nyhedsbrev. Ideer jeg ikke kunne have fået hjemme i min sofa...

Idéerne kommer i frit flow til mig, når jeg færdes ved havet eller i grønne omgivelserDesuden kommer ideerne i et naturligt flow til, hvordan jeg skal gribe de nye muligheder for spiring og vækst an. Hvilken tilgangsvinkel jeg kan bruge og hvilken rækkefølge.

De senere dage har stået i omrokeringsenergiens tegn. Ikke kun på de indre planer, men også på de ydre planer. Og nu hvor det nye år venter på mig, føler jeg, at der vil ske store forandringer.

Når vi laver små ændringer, (mindre omrokering af energien) vil det i det store og hele skabe rum og plads til mere energi. Flow i energien.

Jeg glæder mig til at kunne folde sommerfuglevingerne ud, skabe forandringer, omend små, lade frøene spire og have tålmodighed til at lade idéerne vokse og gro.

Til stresseksperternes råd om at lave ingenting for en periode, er faktisk også mit eget bedste råd til dig, der oplever livet som overvældende. Eller som frygter fremtiden og har en masse tunge ting, du slæber efter dig. Eller hvis du blot ikke kan finde ud af at geare ned, sætte farten ned, istedet for op: Så er mit bedste råd: Lav så lidt som muligt! Find stilheden og roen i dit indre - med klangmeditation i en gruppe eller klangmassage som individuel behandling, du bestemmer selv. Du kan læse mere om klangmassage her: tryk her og en ny fane åbner

Bagefter kan du mærke efter indeni dig selv, hvad det er, der giver glæde - og oplev så glæden sprede sig som ringe i vandet inderst til yderst og yderst til inderst.

Havde jeg aldrig fundet frem til min første klangskål, havde jeg garanteret brugt længere tid på at finde indre ro og nærvær. Jeg havde garanteret spillet meningsløse spil for at give min hjerne fred, så der var en chance for at  muskler, sener, bindevæv og knogler kunne slippe rastløsheden, frygten og uroen.

Måske havde jeg stadig døjet af søvnløshed, kredsløbsygdomme og tarmlidelser, hvis jeg var forblevet uvidende omkring klangskålenes magiske virkninger...

Jeg træder ind i det nye år med en anden Feng Shui energi, hvad mit hjem angår og jeg glæder mig til, når året 2017 for alvor folder sig ud som en 100 bladet lotusblomst! Jeg vil huske mig selv på stille perioderne og at der også skal være plads til meningsløse ting i mit liv. For sommetider er det i stilhedens øjeblik, at man lytter. Tidsfordriv fører til kreativitet - til alternativ tankegang og handlemuligheder. Carpe diem - grib nuet 🙂

Jeg vil ønske dig, der læser med - et berigende lykkebringende nyt år med god energi.

De bedste Nytårs klanghilsner

Anne Viese

KLANGMEDITATION torsdag d. 21/1 kl 17-18.30 hos Munkebo Fodterapi

KLANGMEDITATION torsdag d. 19/1 kl 17-18.30 hos Munkebo Fodterapi

No Comments Yet.

Leave a comment

Følg mig og få særlige fordele ;-)

Læs med, når jeg skriver om bl.a. stress, klang og de spændende udfordringer, jeg har som iværksætter. Desuden får du:

- Særlige invitationer med rabat fordele.
- Opdateringer på kommende klangoplevelser.
- Tilbud på kurser, medier og litteratur.

Nyhedsbrevet udsendes 2-4 gange pr. måned og du kan til hver en tid afmelde.